¹ Når HE EN din Gud får udryddet de Folk, hvis Land HE EN din Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i deres Byer og Huse,

² da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HE EN din Gud giver dig i Eje.

³ Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som HE EN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver Manddraber kan ty derhen.

⁴ Men om de Manddrabere, der har et til at ty derhen for at redde Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham,

⁵ når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer, og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til en af disse Byer og redde Livet,

⁶ for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han ikke i Forvejen havde båret Nag til ham.

⁷ Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!

⁸ Og dersom HE EN din Gud udvider dine Landemærker, som han tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at give dine Fædre,

⁹ fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, idet du elsker HE EN din Gud og vandrer på hans Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre,

¹⁰ for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som HE EN din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.

¹¹ Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter til en af disse Byer,

¹² skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv.

¹³ Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det må gå dig vel.

¹⁴ Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, HE EN din Gud vil give dig i Eje.

¹⁵ En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod En Mand, når det angår Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på to eller tre Vidners Udsagn kan En Sag afgøres.

¹⁶ Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for Lovbrud,

¹⁷ skal begge de stridende fremstille sig for HE ENs Åsyn, for de Præster og Dommere, der er til den Tid,

¹⁸ og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk Vidnesbyrd mod sin Broder,

¹⁹ så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.

²⁰ Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere øve en sådan Udåd i din Midte.

²¹ Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!