Bible

 

5 Mosebog 12

Studie

   

1 Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HE EN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden.

2 I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer!

3 I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.

4 I må ikke bære eder således ad over for HE EN eders Gud;

5 men til det Sted, HE EN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen;

6 derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;

7 der skal I holde Måltid for HE EN eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HE EN din Gud velsigner dig med.

8 I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;

9 thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HE EN din Gud vil give dig.

10 Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HE EN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder o for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,

11 da skal det Sted, HE EN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover HE EN;

12 og der skal I være glade for HE EN eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.

13 Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på.

14 Men på det Sted HE EN udvælger i EN af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig.

15 Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HE EN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.

16 Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

17 Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;

18 men for HE EN din Guds Åsyn, på det Sted, HE EN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HE EN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig.

19 Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land!

20 Når HE EN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.

21 Hvis det Sted, HE EN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som HE EN giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.

22 Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det.

23 Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.

24 Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand.

25 Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HE ENs Øjne.

26 Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HE EN udvælger;

27 og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på HE EN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på HE EN din Guds Alter, men Kødet må du spise.

28 Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HE EN din Guds Øjne.

29 Når HE EN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,

30 så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad."

31 Således må du ikke bære dig ad over for HE EN din Gud; thi alt, hvad der er HE EN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!

32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 1045

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

1045. Having in her hand a golden cup, full of abominations and the uncleanness of whoredoms, signifies having doctrine from profaned goods and truths. This is evident from the signification of a "cup," as being falsity from hell, for a "cup" has a similar signification as "wine," and "wine" signifies truth from heaven, and in the contrary sense falsity from hell (See n. 887, 960, 1022). And as a "cup" signifies truth or falsity, and the doctrine of every church is either of truth or of falsity, for all truth or falsity of the church is contained in doctrine, so a "cup" also signifies doctrine, and "a golden cup" the doctrine of falsity from evil.

[2] As in Jeremiah:

Babylon is a golden cup in the hand of Jehovah, making the whole earth drunken (Jeremiah 51:7).

It is called "a golden cup" for the same reason that the woman is said to be "arrayed in purple and scarlet, and inwrought with gold, precious stones and pearls," that is, from the appearance in externals; and yet in internals it is like a cup "full of abominations and uncleanness." For it is like what the Lord says of the externals and internals with the Scribes and Pharisees:

Woe unto you Scribes and Pharisees, who cleanse the outside of the cup and of the platter, but within they are full of extortion and excess. And ye make yourselves like unto whited sepulchers, which outwardly appear beautiful, but within are full of bones of the dead and all uncleanness (Matthew 23:25-27).

The above is evident also from the signification of "abominations," as being the profanations of good (of which presently); also from the signification of "the uncleanness of whoredom," as being the profanation of truth. For "whoredom" signifies falsification of truth (See above), therefore its "uncleanness" signifies profanation.

[3] In regard to the profanations that are signified by "abominations," they are perversions of the holy things of the church, thus conversions of its goods into evils, and of its truths into falsities. They are called "abominations" because the angels abominate them; for so far as they have been holy things of the church, derived from goods and truths from the Word, they ascend into heaven; but so far as they have been applied to evils, and thus profaned, they carry with them what is infernal, which lies hidden within; and consequently they are perceived as things dead, in which there was once a living soul; and this is why heaven abominates and detests them.

[4] That this is the meaning of "abominations" in the Word is evident from the account of the abominations of Jerusalem in Ezekiel:

As that she took of the garments of her adorning which were given to her, and made for herself high places of various colors, and committed whoredom upon them;

That of the gold and silver given to her, she made herself images of a male, and committed whoredom with them;

That the oil, incense, bread, fine flour, and honey, that were given to her, she gave for an odor of rest;

That they sacrificed their sons and daughters;

That she committed whoredom first in Egypt, and afterwards with the sons of Assyria, and finally with the Chaldeans; besides other things that are there called abominations. (Ezekiel 16:2-63).

All these things signify profanations of the Word, of the church, and of worship. So in other passages where abominations are either recounted or mentioned (as Jeremiah 7:9, 10; 16:18; 32:35; Ezekiel 5:11; 7:19, 20; 8:6-18; 11:21; 14:6; 20:7, 8; Deuteronomy 7:25, 26; 12:31; 18:9, 10; Matthew 24:15; Mark 13:14; Daniel 9:27; 11:31).

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.