Bible

 

Daniel 10

Studie

   

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.

2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.

3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.

4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.

5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.

6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans øst som en larmende Hob.

7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor ædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,

8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.

9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.

10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.

11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.

12 sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.

13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;

14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."

15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.

16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.

17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af ædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"

18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;

19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"

20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.

21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Heart

  
by Caleb Kerr

The heart means love. A good heart means love to the Lord and to the neighbor, while a hard or stony heart means the love of self or the world -- riches and things. When the psalmist asks the Lord to search his heart, he wants the Lord to see what it is that he loves. And we are what we love. What we eat may form our earthly body, but it's only temporary, what we love forms our spiritual body, beautiful or ugly as we have chosen. It's interesting to note that the first multi-cellular motion of our embryo is the pulsating that starts in a twist of blood vessel that is to become our heart, and the last motion of our natural body is our heartbeat. It is there for all of our natural life. And of course there is a beating heart in our spiritual bodies when we come to put them on.

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 56

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

56. Saying to me, "Do not be afraid." This symbolizes a revival, and from the deepest humility then, adoration.

That it means a revival or bringing back to life follows from what we said just before this in no. 55; and it is apparent that it includes an adoration from the deepest humility, since John fell at the Lord's feet. Moreover, because upon his revival a holy fear seized him, the Lord said, "Do not be afraid."

A holy fear is sometimes combined with a reverent trembling of the interior constituents that belong to the mind, and sometimes with a standing on end of the hair, and it comes over a person when life from the Lord enters in place of one's own life. One's own life is to look to the Lord from oneself, while life from the Lord is to look to the Lord from the Lord, and yet doing so as though of oneself. When a person is seized by this life, he sees that he is nothing, and that only the Lord is anything.

Daniel was seized by this holy fear when he saw a man clothed in linen garments, whose loins were girded with the gold of Uphaz, his body like beryl, his face like lightning, his eyes like torches of fire, and his arms and his feet like the sheen of burnished bronze. On seeing him Daniel, too, became as though dead, and a hand touched him, and a voice said, "Do not fear, Daniel" (Daniel 10:5-12).

Something similar happened with Peter, James and John when they saw the Lord transfigured and He appeared with a face like the sun and garments like light, on which account they also fell on their faces and feared for themselves greatly, and Jesus then came and touched them, saying, "Do not be afraid for yourselves" (Matthew 17:2, 6-7).

The Lord also said to women who saw Him at the sepulchre, "Do not be afraid" (Matthew 28:10) And an angel, whose countenance looked like lightning and his clothing like snow, said to the same women as well, "Do not be afraid for yourselves" (Matthew 28:3-5)

An angel also said to Zacharias, "Do not be afraid" (Luke 1:12-13).

The same holy fear seized Simon Peter because of the catch of fish, so that he said, "Depart from me, for I am a sinful man, O Lord!" But Jesus said to him, "Do not be afraid." (Luke 5:8-10)

And so on elsewhere.

We cite these instances to show why the Lord said to John, "Do not be afraid" - that it means a revival, and from the deepest humility then, adoration.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.