Bible

 

Amos 9

Studie

   

1 Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedet slår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle i Hovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes.

2 Bryder de ind i Dødsriget, min Hånd skal hente dem der; stiger de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra;

3 skjuler de sig på Karmels Top, jeg finder og henter dem der; gemmer de sig for mig på Havsens Bund, jeg byder Slangen bide dem der;

4 vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sværdet dræbe dem der. Jeg fæster mit Øje på dem til Ulykke, ikke til Lykke.

5 Herren, Hærskarers HE E, som rører ved Jorden, så den skælver, så alle, som bor på den, sørger, så den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod,

6 han, som bygged sin Højsal i Himlen, som fæstned sit Hvælv på Jorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HE EN er hans Navn.

7 Er I mig ej som Ætiopiens Børn, Israeliter, lyder det fra HE EN; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens Land, Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?

8 Se, den Herre HE ENs Øjne er vendt mod det syndige ige, og jeg udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs Hus, lyder det fra HE EN;

9 thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alle Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til Jorden.

10 For Sværdet skal alle Syndere i mit Folk , de, som siger: "Os når Ulykken ikke; den kommer ikke over Os."

11 På hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg tætter dens evner, opfører, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle Dage,

12 så de tager Edoms est i Eje og alle de Folk, over hvilke mit Navn er nævnt, lyder det fra HE EN, som fuldbyrder dette.

13 Se, Dage skal komme, lyder det fra HE EN, da Plovmand følger Høstmand i Hælene og Drueperser Sædemand, da Bjergene drypper med Most og alle Høje flyder.

14 Da vender jeg mit Folk Israels skæbne, og de skal bygge de ødelagte byer og bo deri, de skal plandte vingåre og drikke vinen, anlægge haver og spise frugten.

15 Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Heavens

  

'The former heavens, which passed away,' as mentioned in Revelation 21:1, signify the societies of people in the spiritual world who were only in external or apparent good. (Apocalypse Explained 675) Heavens are celestial and spiritual things. Consequently, they are inmost things, both of the Lord's kingdom in heaven and in the earth. This also refers to the church, and every individual, who is a kingdom of the Lord, or a 'church.' Consequently, heavens denote all things pertaining to love and charity, and faith grounded in them, as well as all things pertaining to internal worship. In like manner they denote all things pertaining to the internal sense of the Word. All these things are heavens, and are called, 'the throne of the Lord.' (Arcana Coelestia 2162)

(Odkazy: Apocalypse Explained 21; Revelation 1, 21)