1
(Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HE
E, lytt til mit Ord og agt på mit suk,
2
lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
3
Årle hører du, HE
E, min
øst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.
4
Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,
5
for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,
6
tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HE
EN en Afsky.
7
Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.
8
Så led mig for mine Fjenders Skyld i din
etfærd, HE
E, jævn din Vej for mit Ansigt!
9
Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.
10
Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne
ænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
11
Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
12
Thi du velsigner den retfærdige, HE
E, du dækker ham med Nåde som Skjold.
