1
(Af David.) Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
2
Hør min tryglende
øst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.
3
iv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.
4
Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!
5
Thi HE
ENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
6
Lovet være HE
EN, thi han har hørt min tryglende
øst;
7
min Styrke, mit Skjold er HE
EN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
8
HE
EN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.
9
Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!
