Numbers 15

Danish

Studovat vnitřní smysl

← Numbers 14   Numbers 16 →

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder at bo i,

3 og I vil ofre HE EN et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, af Hornkvæg eller Småkvæg for at indfri et Løfte eller af fri Drift eller i Anledning af eders Højtider for at berede HE EN en liflig Duft,

4 så skal den, der bringer HE EN sin Offergave, som Afgrødeoffer bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie

5 desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel Hin Vin, hvad enten det er Brændoffer eller Slagtoffer.

6 Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer ofre to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i en Tredjedel Hin Olie;

7 desuden skal du som Drikoffer frembære en Tredjedel Hin Vin til en liflig Duft for HE EN.

8 Og når du ofrer en ung Tyr som Brændoffer eller Slagtoffer for at indfri et Løfte eller som Takoffer til HE EN,

9 skal du foruden Tyren frembære som Afgrødeoffer tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i en halv Hin Olie;

10 desuden skal du som Drikoffer frembære en halv Hin Vin, et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN.

11 Således skal der gøres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Væder eller hvert Lam eller Ged;

12 således skal I gøre for hvert enkelt Dyr, så mange I nu ofrer.

13 Enhver indfødt skal gøre disse Ting på denne Måde, når han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN.

14 Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HE EN, skal han gøre på samme Måde som I selv.

15 Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning gælde for eder og den fremmede, der bor hos eder; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt: hvad der gælder for eder, skal også gælde for den fremmede for HE ENs Åsyn;

16 samme Lov og et gælder for eder og den fremmede, der bor hos eder.

17 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

18 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg fører eder til,

19 og spiser af Landets Brød, skal I yde HE EN en Offerydelse.

20 Som Førstegrøde af eders Grovmel skal I yde en Kage som Offerydelse; på samme Måde som Offerydelsen af Tærskepladsen skal I yde den.

21 Af Førstegrøden af eders Grovmel skal I give HE EN en Offerydelse, Slægt efter Slægt.

22 Dersom I synder af Vanvare og undlader at udføre noget af alle de Bud, HE EN har kundgjort Moses,

23 noget af alt det, HE EN har pålagt eder gennem Moses, fra den Dag HE EN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slægt til Slægt,

24 så skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brændoffer til en liflig duft for HE EN med det efter Lovbudene dertil hørende Afgrødeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.

25 Og Præsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og dermed opnår de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar bragt deres Offergave som et Ildoffer til HE EN og desuden deres Syndoffer for HE ENs Åsyn, for hvad de gjorde af Vanvare.

26 Således får både hele Israelitternes Menighed og den fremmede, der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd, der bliver begået af Vanvare.

27 Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe en årgammel Ged som Syndoffer.

28 Og Præsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for HE ENs Åsyn ved at udføre Soningen for ham, og således opnår han Tilgivelse.

29 For den indfødte hos Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, for eder alle gælder en og samme Lov; når nogen synder af Vanvare.

30 Men den, der handler med Forsæt, hvad enten han er indfødt eller fremmed, han håner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit Folk.

31 Thi han har ringeagtet HE ENs Ord og brudt hans Bud; det Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.

32 Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen, traf de en Mand, som sankede Brænde på en Sabbat.

33 De, der traf ham i Færd med at sanke Brænde, bragte ham til Moses, Aron og hele Menigheden,

34 og de satte ham i Varetægt, da der ikke forelå nogen bestemt Kendelse for, hvad der skulde gøres ved ham.

35 Da sagde HE EN til Moses: Den Mand skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham uden for Lejren!

36 Hele Menigheden førte ham da uden for Lejren og stenede ham til Døde, som HE EN havde pålagt Moses.

37 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

38 Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slægt efter Slægt skal sætte Kvaster på Fligene af deres Klæder, og at de på hver enkelt Kvast skal sætte en violet Purpursnor.

39 Det skal tjene eder til Tegn, så at I, hver Gang I ser dem, skal komme alle HE ENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade eder vildlede af eders Hjerter eller Øjne, af hvilke I lader eder forlede til Bolen

40 for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og blive hellige for eders Gud.

41 Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er HE EN eders Gud!

← Numbers 14   Numbers 16 →
Studovat vnitřní smysl

Komentář k této kapitole:

Příběhy:

Vysvětlení nebo odkazy ze Swedenborgových prací:

Arcana Coelestia 922, 925, 1071, 1463, 1947, 2177, 2180 ...

Apocalypse Revealed 242, 278, 316, 450, 623, 778

Life 2, 79

Heaven and Hell 287

Ukázat odkazy z nepublikovaných děl Swedenborga

Bible Studies:

No Strangers

Commentary (pdf)

Bible Study Notes Volume 2


Přeložit:
Sdílet: