1
HE
E, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2
Vor Arvelod tilfaldt fremmede , Udlændinge fik vore Huse .
3
Forældreløse , faderløse er vi, som Enker er vore Mødre .
4
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6
Ægypten rakte vi Hånd , Assur, for at mættes med Brød .
7
Vore Fædre , som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9
Med Livsfare henter vi vort Brød , udsatte for Ørkenens Sværd .
10
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer .
12
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle .
13
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge .
14
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16
Kronen faldt af vort Hoved , ve os , at vi har syndet!
17
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18
For Zions Bjerg , som er øde,
æve tumler sig der.
19
Du, HE
E, troner for evigt , fra Slægt til Slægt står din trone .
20
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage ?
21
Omvend os , HE
E, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage , som fordum!
22
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?