Jonah 2

Studie

           |

1 Da bad Jonas i Fiskens Bug til HE EN sin Gud

2 og sagde: Jeg råbte i Nøden til HE EN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min øst.

3 Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig.

4 Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel."

5 Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes ødder

6 steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HE E min Gud.

7 Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HE EN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel.

8 De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;

9 men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HE EN er Frelse.

10 Så talede HE EN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land.

Scroll to see more.

The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University