1
Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus ! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov.
2
De råber til mig: "Min Gud ! Vi, Israel , kender dig."
3
Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem.
4
De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
5
Modbydelig er din kalv , Samaria ; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.
6
Thi den er et Værk af Israel , en Håndværker lavede den; den er ikke Gud . Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
7
Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste , Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
8
Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.
9
Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
10
Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.
11
Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;
12
jeg skriver ham mange Love , han regner dem ikke.
13
Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder ; HE
EN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder . De skal tilbage til Ægypten.
14
Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer , og den skal fortære hans Borge.