1
HE
ENs Ord kom til mig således:
2
Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.
3
Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.
4
Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.
5
Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;
6
tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus !
7
Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.
8
Næste Morgen kom HE
ENs Ord til mig således:
9
Menneskesøn! Har Israels Hus , den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"
10
Sig til dem: Så siger den Herre HE
EN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem , og hele Israels Hus derinde.
11
Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
12
Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.
13
Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land , som han dog ikke skal se ; og der skal han dø .
14
Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.
15
Da skal de kende , at jeg er HE
EN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
16
Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd , Hunger og Pest , for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende , at jeg er HE
EN.
17
HE
ENs Ord kom til mig således:
18
Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;
19
og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HE
EN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land : Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med
ædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,
20
og Byerne, der nu er beboet , skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende , at jeg er HE
EN.
21
HE
ENs Ord kom til mig således:
22
Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"
23
Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE
EN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel . Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"
24
Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus ,
25
men jeg, HE
EN taler , hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage , du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HE
EN.
26
HE
ENs Ord kom til mig således:
27
Menneskesøn! Se , Israels Hus siger : "Synet, han skuer, gælder sene Dage , og han profeterer om fjerne Tider!"
28
Sig derfor til dem: Så siger den Herre HE
EN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler , skal ske, lyder det fra den Herre HE
EN.